tirsdag den 28. februar 2012

Babytæppe til en lille prinsesse

Siden august har jeg arbejdet på et hemmeligt projekt, nemlig et babytæppe. Tæppet er til min lille niece, der langt om længe kom til verden i lørdags.

Jeg har strikket det "royale" babytæppe. Det har godt nok ikke noget royalt i sig, da det stammer fra Shetlandsøerne, hvor det har været anvendt som dåbssvøb i mange, mange år. Kært barn har mange navne, hvilket ikke er en undtagelse for babytæppet, der også kaldes det hele kongerige.

Tæppet blev færdigt for et par uger siden - det er strikket i etaper, for det er et ret stort arbejde at give sig i kast med.

Opskriften har jeg fundet i Familie Journalen.

Som det er så typisk for mig, så fik jeg taget billeder, men jeg kan ikke finde dem!! Øv. Men tæppet er strikket i råhvid, 100 % baby merino uld, superwash.

Billedet her viser tæppet, og det jeg strikkede er helt mangen til

Billedet er fundet her

Jeg håber den lille pige bliver glad for tæppet - det skal helt sikkert nok holde hende varm.

mandag den 20. februar 2012

Se hvad jeg har vundet

I sidste uge kom der en pakke til mig. 


Jeg har virkelig glædt mig til at modtage den. Det er nemlig give away'en jeg vandt hos unikarina.


Den var smukt pakket ind i et gammelt symønster - hvilket passer perfekt til indholdet



Inden i var der disse fine ting





Masser af fint bånd i forskellige farver, sytråd, anoraksnor, trykknapper, magnetlåse og meget, meget mere.


Nu kan kreativiteten bare komme an - udstyret er klar :) Jeg glæder mig i hvert fald til at finde nogle fine projekter, hvor disse ting kan indgå.

fredag den 17. februar 2012

Fredag

Nogle fredage flyver bare afsted. Ofte får tanken om fridage og fritid tiden til at forsvinde som dug for solen. Andre fredage går bare utroligt langsomt. Sådan en fredag har jeg i dag. Aner ikke hvorfor, men tiden snegler sig afsted!

Imens har jeg luret lidt rundt på nettet, begloet pinterest, andre blogs og hjemmesider. Dejligt med nye input og inspiration.

Jeg faldt bl.a. over denne her. Ren lyserød Girl Power.

Alt imens jeg kigger på den, tænker jeg, YES, der er så mange ting jeg "believe in". Det er vigtigt at have troen på noget. Jeg tror fx på, at min fredag bliver meget bedre, hvis jeg bare kunne få en af dem her.


En cupkage forklædt som et får!

tirsdag den 14. februar 2012

Be my valentine

Den evige diskussion om, hvorvidt vi skal "adoptere" endnu en amerikansk tradition eller ej, er oppe hvert år på dette tidspunkt. Faktum er vist, at den allerede har forplantet sig i den danske muld. Vi har heldigvis det frie valg, og kan lade være med at "hoppe" med på bølgen.


Jeg syntes nu, at det er en meget sød tanke, at man denne dag viser og udtrykker sin kærlighed til sin udkårne. Selvfølgelig er det ikke forebeholdt kun denne dag! Dem der har lyst, kan fejre og gøre det ud af dagen, som de vil. Her i lejligheden gør vi ikke noget ud af det, og har aldrig gjort det. Måske bliver det lige, til et stykke hjerteformet chokolade, hvis jeg er heldig :)


Men se lige, hvad andre har af kreative idéer


fundet lige her


fundet på denne side

fundet lige her

fundet lige her

Ja mulighederne er mange, hvis man har lyst til at give sin store kærlighed en personlig gave.



mandag den 13. februar 2012

Strikkede trusseindæg

Det er altså ikke noget jeg vil begive mig ud i. Men jeg gjorde store øjne, da jeg så dem på en anden hjemmeside


billedet er lånt her


Jeg tror aldrig at jeg kommer med på bølgen! Men jeg syntes da den overordnede tanke er god. Nemlig at vi har et stort forbrug og smid væk samfund. 


Lige her springer jeg altså over, og forbruger og smider gerne væk.

søndag den 12. februar 2012

Vesten er færdig

...ja faktisk blev den færdig for én uge siden!


Jeg er selv nogenlunde tilfreds med resultatet. Lidt selvkritisk har man vel altid. Lommerne blev ikke helt, som jeg syntes de skulle se ud. Jeg tror, de blev strikket for stramt. Ellers er jeg glad for den effekt, den råhvide farve har på toppen af lommerne.




Mønsteret finder du lige her.


Jeg håber den lille fyr bliver glad for den.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...